Hvorfor har sanseintegration en betydning for dit barns trivsel og udvikling?
Sanseintegration handler om hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde alle de indtryk den hele tiden får. Nogle sanseindtryk mærkes mere og nogle mærkes mindre.
Når bestemte sanseindtryk tager alt dit barns opmærksomhed kan det være svært at finde balance i hverdagen. Det samme gælder hvis registreringen af nogle sanseindtryk er for lav.
Med målrettede sansemotorisk træning kan vi arbejde med at give barnet bedre forudsætning for at sortere i sanseindtryk og i højere grad mærke sig selv. Det vil bl.a. kunne have en positiv indvirkning på barnets mulighed for koncentration, sociale interaktioner og motorisk kontrol.
Mange børn har en hverdag som stiller store krav til deres evne til at sortere i sanseindtryk. Ofte også i en tidligere alder end vi kan forvente at de rent neroulogisk kan. Derfor oplever nogle børn en hverdag i kaos og bliver overvældet af krav og indtryk som skal bearbejdes.
Det kan komme til udtryk på mange måder. Nogle børn bliver motorisk urolige, andre synes at blive overvældet af lyde eller ikke kunne holde ud at have bestemt tøj på. Det er bare få eksempler på måder et barn med sanseintegrations udfordringer kan reagere på.
Gennem sansemotorisk træning og målrettede aktiviteter kan vi hjælpe dit barn med at regulere sit nervesystem, bearbejde indtryk og finde mere ro i sin adfærd.